Der er mange personer, som samler på ting med den ide i baghovedet at de skal bruge det til alle mulige kreative ting. Problemet er at de stort set aldrig følger op på de planer. Man kan sige at disse personer er blevet ofre for deres egen kreativitet. Men hvorfor samler de overhovedet og hvornår bliver det at samle til en samlermani?

Forskel På Samlermani Og Almindelig Samling Af Ting

Hvis man kigger på det udefra, så virker det som om at løsningen til behandling af samlermani ligger lige til højrebenet. Man kan jo bare rydde op i tingene og smide det ud, som der ikke er behov for. Men dette hjælper ikke, hvis man lider af en sygelig samlermani. Det ville svare til det samme med at bede en depressiv person om at smile og bare at få det bedre.

Som med mange andre ting, skal man finde ind til årsagen til at folk samler på (for) mange ting. Det er egentligt meget normalt at samle på ting og man kan let akkumulere for meget. I det 21. århundrede lever vi i et forbrugersamfund og derfor er tingene forbundet med både beundring og status. Der er jo heller ikke så mange der kigger skævt på at det britiske power-par David og Victoria Beckham nok ejer langt mere end 5000 par sko.

Det hele skal også nok gå så længe at man skaffer sig af med ting i takt med at man køber nye ting. Det går først galt hvis indpakkede æsker og aviser, som man havde planlagt at læse, begynder at samle støv. Den største forskel på samlermani og sygelig samlermani er at man ender op med at have så mange ting at man ikke kan bo i sit eget hjem.

 

Kan Du Bruge Alle Rum I Dit Hjem?

Et simpelt spørgsmål som man derfor kan stille sig er selv er; ”kan du bruge alle rum i dit hjem?” Når folk akkumulerer for mange ting kan det i det lange løb gå ud over pladsen i hjemmet, da tingene bliver opbevaret hvor der efterhånden er plads til det hele.

Folk Med Samlermani Har Muligvis OCD

Det siges at OCD, som betyder Obsessive Compulsive Disorder på engelsk, er den tvangslidelse der er drevet af ikke at ville såre andre mennesker. Nogle personer smider med andre ord ikke sine ting ud fordi de er bange for, at bortskaffelsen af sine ting vil forårsage negative ting for den person, som er forbundet med genstanden.

Hvis man på et tidspunkt har oplevet ikke at eje noget eller at have mistet alting, så kan dette også danne grundlag for at man udvikler en samlermani. Det kan både være hvis man har mistet noget som havde en stor betydning i ens barndom eller i forbindelse med ildebrand. At samle på ting kan i denne situation være en form for forsikring mod fremtidige tab. Der kan altså være mange forskellige årsager til at man samler for meget og den bedste måde at undgå dette er at sikre ens ting har et formål og at de ikke kommer i vejen for ens tilværelse.