Har du hørt om appropriationskunst? Det kaldes oprindeligt for appropriation art på engelsk og det fik sit afsæt i den amerikanske delstat New York omkring firserne. I denne artikel kan du læse om hvad appropriationskunst er og hvorfor det er vigtigt. 

Hvad er appropriationskunst?

Appropriationskunst er moderne kunstværk, hvor du kan finde kendte billeder eller citater. Men det er naturligvis ikke blot direkte kopier. Disse citater eller kendte billeder bliver kombineret i et kunstværk som enten er nyt, kritisk eller ironisk. Citatet kan enten være forvrænget eller direkte. 

Hvornår begyndte det? 

Appropriationskunst kan spores helt tilbage til kubistiske collager og værker af kunstnere som fx Picasso og Georges Braque fra år 1912 og fremad. Her benyttede kunstnerne ægte objekter som fx nyhedsaviser til at repræsentere dem selv.

Denne kunstform blev derefter yderligere udviklet af den franske artist Marcel Duchamp fra 1915. Senere blev appropriationskunst også brugt i surrealismen, og det kan blandt andet opleves i værker som fx Lobster Telephone af den spanske kunstner Salvador Dali. 

Sent i 1950’erne blev appropriationskunst billeder og objekter brugt i en bred omfang i værker af Robert Rauschenberg og Jasper John, samt i det der kendes som pop art. 

I firserne tog det fat 

Men som vi skrev i begyndelsen af artiklen, blev appropriationskunst for alvor populær i firserne. Dette skyldes især amerikanske kunstnere som fx Jeff Koons og Sherrie Levine. Levine skabte sine egne kunstværker, hvor hun også inkluderede allerede kendte kunstværker.

Levine brugte blandt andet malerier af Claude Monet og Kasimir Malevich og hun ønskede at skabe en ny situation, og at give enten en ny mening eller en række nye meninger, for at gøre det til et værk, som folk kunne nikke genkendende til. 

Levines værk ”After Walker Evans” fra 1981 er et foto af et kendt fotografi fra Depression tidsperioden. Det originale foto blev taget af Walker Evans i 1936 og Levine skabte en genskabelse af Evans’ værk. 

Her lægger Levine op til debat omkring ejerskab. Hvis hun tog et foto af et foto, hvem ejer fotoet? Dette er en almen debat, som har eksisteret i flere år og med Levine’s værk, kaster hun et spotlys på hele temaet. Det er det fantastiske ved appropriationskunst.

Hvad er formålet? 

På engelsk betyder det at tage ”appropriate”, at tage ejerskab af noget. Kunstnere, som arbejder med appropriationskunst kopierer bevist malerier, billeder og objekter for at tage ejerskab af det i deres kunst. 

De stjæler eller kopiere ikke. De prøver heller ikke på at få det til at virke som om at disse billeder er deres egen kunst. 

Det er en kontroversiel form for kunst i og med at der er personer, som mener at det er u-originalt eller direkte tyveri. Derfor er det vigtigt at kende til formålet bag appropriationskunst. 

Det er faktisk meningen at publikum skal genkende de billeder, som bliver brugt i malerierne. Appropriations kunstnerne ønsker at publikum ved at der er tale om en ny udgave af et tidligere kunstværk. Kunstnerne håber på at publikum vil have alle sine originale tanker om billedet, når de overværer det i en ny kontekst.  

Hvis du har haft en e-mail eller en konto på de sociale medier i et stykke tid, vil du sikkert have stødt på en e-mail med svindel og bedrageri. Men forhåbentligt er du ikke faldet i med begge ben. Hvis du ønsker at være på den sikre side, kan du læse vores artikel om hvordan du kan undgå mail svindel.

Der er grammatiske fejl 

Hvorvidt du modtager en e-mail på dansk, engelsk eller et helt tredje sprog, kan du holde øje med svindel og bedrageri, ved at lægge mærke til om der er mange grammatiske fejl eller stavefejl.

Vi er naturligvis ikke alle sammen engelsklærere og dansklærere, og vi begår alle grammatiske fejl og stavefejl, men hvis der er sætninger som ikke giver mening, for mange mellemrum, mangel på mellemrum, eller et hav af stavefejl, kan det være et tegn på at der er fare på færde. Dette skyldes først og fremmest at ofte er dansk eller engelsk ikke modersmålet for den person, som sender en svindel mail. 

Derudover er der mange svindlere, som benytter Google Translate til at oversætte deres forsøg på bedrageri, og vi ved allesammen at Google Translate ikke er perfekt, og det kan altså være årsagen til stavefejl, eller problem med grammatik, i den e-mail som du modtager. 

Manglende kontaktinformation 

De fleste personer har efterhånden en autosignatur eller anden form for kontakt information, som du kan bruge til at komme i kontakt med dem. Hvis du fx får en e-mail vedrørende Royal Casino roulette, vil du ofte have kontaktoplysninger til Royal Casino i bunden af den e-mail, som du modtager. Hvis den mail, som du modtager, ikke har en autosignatur, eller hvis der mangler kontaktinformation, har du god grund til at være skeptisk. 

Stram tidshorisont

Et andet tegn på svindel, er at hvis du bliver opfordret til at handle hurtigt. Hvis der er en stram tidshorisont, er det ofte et tegn på at der er tale om svindel. 

Når det er for godt til at være sandt 

Brug din logiske sans, når det kommer til at analysere e-mail. Hvis det virker for godt til at være sandt, så er det nok sådan at landet ligger. 

Hvis du får en e-mail, der informerer dig om at du har vundet den helt store jackpot, en iPhone, eller andre flotte præmier, bør du være meget kritisk.

Måske bliver du informeret om at du har vundet i en konkurrence, som du ikke engang kan huske at du har deltaget i. Så er det sikkert for godt til at være sandt.

Tjek afsenderens emailadresse 

På grund af lovgivningen om databeskyttelse, er det de færreste virksomheder, som vil anmode om personlige data via e-mail. Hvis du bliver anmodet om at sende personlige oplysninger, penge, eller lignende, er det altid en god ide at tjekke afsenderens e-mail.

Svindlerne er gode til at få det til at ligne, at de arbejder for en kendt virksomhed, og det kan endda være at de bruger firmanavnet i deres e-mailadresse. Men du kan tjekke e-mailadressen eller Google den, for at tjekke om der er tale om svindel.

Er du vild med kunst og ønsker du at lære mere om at tegne og male? At male er næsten ligesom en LeoVegas bonuskode, du bliver introduceret til en masser af underholdning og i løbet af ingen tid får du flere timer til at gå med sjov (og ballade). 

Proko 

Proko blev introduceret for verden i 2012 af kunstneren Stan Prokopenko. Prokopenko går efter at lære dig alt det basale om at tegne og anatomi. Han er en lærer hos Watts Atelier of the Arts i Californien, og det lyser ud af ham at han er en ekspert. Hans korte videoer er utroligt detaljerede, omfattende og fyldt op med nyttige tips og tricks. 

Prokopenko fokuserer på at give seerne mulighed for at færdiggøre kunst i deres eget tempo. Han får det til at virke som en lektion, og det giver mening i og med at han er en kunstlærer. Men når det er sagt, er det også sjove videoer med masser af humor. 

Draw with Jazza

Josiah Brooks, er en australsk kunstner, som har skabt ”Draw with Jazza”, hvor han deler sine tips og tricks om animering, at tegne og endda også at male. Der er især fokus på tegneserie og animering stilarter og det er en kanal, som bliver opdateret hver uge. Det er sjove, venlige og personlige videoer, som gør det underholdende at lære at tegne. 

Sarah Tepes

Sarah Tepes havde allerede 200.000 følgere i en alder af blot 19 år gammel og nu hvor hun er 21 år gammel, er hun nået op på næsten 350.000 følgere. Tepes har lært sig selv at blive en mester i digital kunst og hun har en god evne til at viderebringe den viden til nybegyndere. 

Der er tale om professionelle videoer, som er nemme at følge. Du kan lære en del om speed painting (hurtigt maling) og Tepes henvender sig især til de unge nybegyndere kunstnere.

Bayley Jae 

Den canadiske illustrator Bayley Jae har arbejdet i animation sektoren i et stykke tid, før hun kastede sig ud i livet som freelancer. Hendes kunst er en god blanding af traditionel kunst, mikset op med digital kunst og hun deler alle sine tips og tricks på sin YouTube-kanal. 

Videoerne er langt fra en ”traditionel” lektion, og tværtimod er det friske og rå videoer, som byder på masser af energi, i forbindelse med at lære at blive mere kreativ.

Emmy Kalia

Drømmer du om at blive en haj til at tegne med blyant? Så kan du følge Emmy Kalia, som er en hollandsk YouTuber, der deler videoer med tips og tricks til at skabe realistisk kunst ved brug af blyanter. Du kan følge hendes indhold, hvis du ønsker at følge i hendes fodspor. 

Hvordan påvirker VR og AR hvordan vi oplever kunsten? Hvordan er VR og AR blevet introduceret i kunstverden hidtil? I denne artikel kan du læse meget mere om hvordan VR og AR kan opleves i kunstverden ikke kun i Danmark, men også udenfor de danske grænser. 

Måske har du allerede downloadet app’s så du kan spille på online casino som fx 888casino på din smartphone og efter denne artikel vil du sikkert downloade app’s, som også kan give dig mulighed for at nyde smart kunst på din mobiltelefon. 

AR-kunst i Danmark

Nedenfor vil du læse om flere eksempler på VR, som bliver brugt i kunstens verden og hidtil er der blevet mest af alt blevet brugt Virtual Reality i kunstens verden, men der har også været eksempler på AR-kunst. 

Danskerne har blandt andet kunne opleve Augmented Reality kunst på Statens Museum for Kunst, som bragte danskerne tættere på digitale skulpturer i Augmented Reality. Louisiana er et andet populært dansk kunstmuseum, som også har brugt AR-kunst. 

Hvad er digital street art? 

Når det kommer til gadekunst, er der også digitale værker, som er kommet til verden takket været AR-kunst. Her bliver kunsten mest af alt oplevet med en smartphone i hånden. 

Du kan blandt andet downloade app’en GIF-ITI, som gør at du kan få graffiti værker til at bevæge sig på din mobiltelefon og det er ret syret. 

Historien om hvordan VR blev introduceret ved CPH ART Week i 2017

Den danske solo-kunstner Mariam Zakarian var den første til at præsentere et virtual reality kunstværk og det gjorde hun, da hun viste Amaryllis VR: Ocean frem ved CPH ART Week i 2017. Her var det første gang at de besøgende kunne træde fysisk ind i kunstværket og gå rundt i det 3×3 meter kunstværk. Her var de besøgende omringet af billeder og lyd fra en anden virkelighed, som alligevel føltes utrolig virkelig. 

Hvordan bruger kunstmuseer VR og AR? 

Det er ikke kun de danske kunstmusser, som bruger AR og VR. Der er også en række kendte og mindre kendte kunstgallerier, som har været nytænkende med især VR og det lader til at Virtual Reality ikke kun er fremtiden inden for kunstudstillinger, men også at det allerede er en stor del af nutiden. 

Finlands nationale kunstmuseum 

Kunst og historie går ofte hånd i hånd og nu går det altså også i hånd med teknologi. På det finske nationale museum for kunst har de tidligere udstillet en VR-udgave af R. W. Ekmans kunstværk ”The Opening of the Diet 1863” af Alexander den 2. 

Her kunne de besøgende fysisk set gå ind i kunstværket og besøge de forskellige steder i maleriet, men legen stoppede ikke der. Ud over at gå rundt inde i det historiske maleri, kun kunstelskerne også have fantasifulde samler med hovedpersonerne i maleriet. 

Tate Modern i London

Tate Modern har naturligvis længe været en forgænger inden for moderne kunst og derfor falder det dem naturligt at være innoverende, når det kommer til VR-kunst. Kunstneren Amedeo Modigliani var den første kunstner, som blev fremvist i form af VR-kunst på det moderne museum i London. 

Takket været VR-teknologi kunne VIVE Arts genoplive Amedeo Modiglianis kunststudie fra 1917 og give de besøgende mulighed for at opleve det i en helt ny VR-oplevelse hundrede år senere i 2017. 

Kunstig intelligens, som også er kendt som Artificial Intelligence (AI) tager kunstverden med en storm. Der er nogen, som ser det som en trussel mod den traditionelle form for kunst, men er det rent faktisk en trussel? 

Det kan siges, at i den moderne verden fungerer alt i sin traditionelle og moderne form. Vi har set, at den traditionelle form for underholdning og online underholdning i dag, inklusive hygge med at udfylde Bankoplader i 2023, sagtens kan leve side om side. Derfor kan AI-kunst og traditionel kunst formentlig også leve side om side. Det kan du læse mere om i denne artikel.

Vi vil først og fremmest gerne beskrive hvad AI-kunst er. Artificial Intelligence kunst er bliver også kaldt for neural network art, som kan oversættes til neuralt netværk kunst. Det er en form for kunst, som dannes ved at bruge maskinlæring, der danner smarte algoritmer.

Når du kigger på et AI-kunstværk ligner det at kunstværket er dannet på baggrund af en menneskehjernes kreativitet, men det er altså langt fra sandheden.

Sådan tager AI-kunst verden med en storm

Maskinlæring og AI-kunst revolutionerer som sagt kunstverden og det har også bragt flere filosofiske spørgsmål på banen. Blandt andet bliver der nu stillet spørgsmålstegn ved hvad kunst overhovedet er og om AI-kunst rent faktisk kan blive kaldt for kunst?

Der er ingen tvivl om at AI-kunst allerede er blevet populært. Et AI-kunstværk med titlen ”Portrait of Edmond Belamy” (Edmond Belamy portræt) blev for nyligt solgt på en auktion til intet mindre end 432.500 amerikanske dollars og det svarer altså til flere millioner kroner. 

Det kunstværk blev skabt ved brug af en generative adversarial network (GAN) og det kom til verden i forbindelse med Pariser-kunstudstillingen Obvious. Det populære kunstværk er blot et af de mange eksempler, som peger på at vi er i guldalderen for AI-kunst. 

Der er mennesker involveret i AI-kunst

Ofte bliver det glemt at AI-kunst ikke er hundrede procent kunstig. Der er naturligvis mennesker, som står bag den kode, som ender op med at skabe AI-kunstværket i sig selv. Det lægger op til spørgsmålet om det er den kunstige intelligens, der er kunstneren eller om det er mennesket, der har skabt AI-koden? 

Der er flere personer, som argumenterer at AI-kunst ”kun” er en ny innovativ og sofistikeret form for kunst. Det er naturligvis ikke nyt at der bruges computere til at skabe kunst. 

Mennesker har brugt computere siden 1950erne til at skabe kunst og ingeniøren Max Bense var en af de første personer, som skabte kunst med en computer, da han dannede kunst på sit laboratorium på Stuttgart Universitetet i halvtredserne. 

AI-kunstnere  

Der er som sagt flere, som argumenterer at AI-kunst er kunst og at der findes AI-kunstnere. Nedenfor kan du læse om de mest interessante navne inden for AI-kunstverden. 

Refik Anadol 

En af de hidtil vigtigste og mest interessant AI-kunstnere er den tyrkiske AI-kunstner Refik Anadol. Anadol bruger maskinlæring (ML) til at skabe interaktive AI-projekter, der ender op med at inspirere og at imponere publikum over hele verden. 

Anadol har en tendens til at fokusere på at omdanne arkitektoniske områder og facader til at blive store lærreder til sit AI-kunst. Den tyrkiske artist imponerede for nylig, da han viste kunstværkerne ”Melting Memories” og ”Infinity Room” frem ved Volvo Art Session 2019. 

Cecilie Waagner Falkenstrøm 

Danmark har naturligvis også AI-kunstnere og her er Cecilie Waagner Falkenstrøm en af de mest fremtrædende. Falkenstrøm modtog i 2017 The Lumen Prize for sit kunstværk ARTificial Intelligence FRANK. 

I det prisvindende kunstværk udforsker den danske AI-kunstner etiske og eksistentielle dilemmaer, som kan opstå, når mennesket møder kunstig intelligens. Falkenstrøm har længe arbejdet med krydsfeltet mellem filosofi, kunstig intelligens og kunst. Hun har blandt andet udviklet sine kundskaber som ph.d.-studerende på Royal College of Art i den engelske hovedstad London.