Ifølge New York Times er København cool og grøn. Den amerikanske avis nævnte tilbage for nogle år siden at den danske hovedstad er en af de mest cool storbyer, som man kan besøge og takket været blandt andet byens mange kunstmuseer er det stadigvæk gældende den dag i dag.
ARKEN Museum for Moderne Kunst
ARKEN er et museum for moderne kunst, som ligger ved Køge Bugt Strandpark, syd for den danske hovedstad. Her kan du besøge en af de fineste samlinger af samtidskunst i hele Skandinavien. Museet er et af de nyeste museer i Danmark og det blev indviet af Hendes Majestæt Dronning Margrethe i 1996.
Det er en moderne dekonstruktivistiske bygning, der danner rammerne for den store permanente samling af moderne kunst samt de skiftende særudstillinger, som lægger op til at man kan besøge museet igen og igen.
Lousiana Museum for Moderne Kunst
Vi har allerede skrevet om Louisiana Museum i vores artikel om de bedste museer i Danmark, men derfor fortjener museet stadigvæk at blive nævnt som et af de mest cool kunstmuseer i den danske hovedstad. Museet i Humlebæk har fået kunst, natur og arkitektur til at gå op i en højere smuk enhed, som gør stedet til et af de mest respekterede udstillingssteder i hele verden.
Statens Museum for Kunst
Statens Museum for Kunst byder på den rigeste samling i Danmark. Her kan du nyde dansk og udenlandsk kunst, som går 700 år tilbage i historien. Museet ligger i hjertet af København på Sølvgade, som kun ligger et stenkast fra Rosenborg Slot i Kongens Have. Hvis du gerne vil nyde et anerledes besøg på museet, kan det anbefales at besøge Statens Museums Kunst i forbindelse med SMK Fridays, hvor åbningstiden bliver udvidet helt til kl. 22.00. Her bliver kunst blandet med musik, drinks og spændende debatter, der sætter fokus på både fortiden, nutiden og fremtiden.
Den Frie
Den Frie Udstilling i København stammer tilbage fra 1891, hvor sammenslutningen startede som en protest mod den censurerede Forårsudstilling der var på Charlottenborg på samme tid. Stifterne af Den Frie Udstilling ønskede at skabe en alternativ udstilling og siden dengang har de afholdt en årlig Forårsudstilling, som er utrolig velbesøgt. Sammenslutningen Den Frie Udstilling i København er en af de ældste, som du kan finde i Danmark og det er desuden også et af de mest veletablerede steder, som danner rammerne for imponerende kunst.
Ny Carlsberg Glyptotek
Når de fleste hører om Carlsberg tænker de på dansk øl, men der kan også være tale om kunst og de to ting hører i sidste ende sammen. Det var netop bryggeren Carl Jacobsen, der hjalp med stiftelsen Ny Carlsberg Glyptotek tilbage i 1888. Jacobsen var en passioneret kunstsamler og takket været succesen med ny Carlsberg, kunne han skabe en enestående samling af genstande, som han senere donerede til offentligheden.
Glyptoteket åbnede dørene op for første gang tilbage i 1897 og i dag kan man besøge mere end 10.000 kunstværker, der hovedsageligt fokuserer på både danske og franske skulpturer og malerier fra 1800-tallet.