Har du hørt om appropriationskunst? Det kaldes oprindeligt for appropriation art på engelsk og det fik sit afsæt i den amerikanske delstat New York omkring firserne. I denne artikel kan du læse om hvad appropriationskunst er og hvorfor det er vigtigt.
Hvad er appropriationskunst?
Appropriationskunst er moderne kunstværk, hvor du kan finde kendte billeder eller citater. Men det er naturligvis ikke blot direkte kopier. Disse citater eller kendte billeder bliver kombineret i et kunstværk som enten er nyt, kritisk eller ironisk. Citatet kan enten være forvrænget eller direkte.
Hvornår begyndte det?
Appropriationskunst kan spores helt tilbage til kubistiske collager og værker af kunstnere som fx Picasso og Georges Braque fra år 1912 og fremad. Her benyttede kunstnerne ægte objekter som fx nyhedsaviser til at repræsentere dem selv.
Denne kunstform blev derefter yderligere udviklet af den franske artist Marcel Duchamp fra 1915. Senere blev appropriationskunst også brugt i surrealismen, og det kan blandt andet opleves i værker som fx Lobster Telephone af den spanske kunstner Salvador Dali.
Sent i 1950’erne blev appropriationskunst billeder og objekter brugt i en bred omfang i værker af Robert Rauschenberg og Jasper John, samt i det der kendes som pop art.
I firserne tog det fat
Men som vi skrev i begyndelsen af artiklen, blev appropriationskunst for alvor populær i firserne. Dette skyldes især amerikanske kunstnere som fx Jeff Koons og Sherrie Levine. Levine skabte sine egne kunstværker, hvor hun også inkluderede allerede kendte kunstværker.
Levine brugte blandt andet malerier af Claude Monet og Kasimir Malevich og hun ønskede at skabe en ny situation, og at give enten en ny mening eller en række nye meninger, for at gøre det til et værk, som folk kunne nikke genkendende til.
Levines værk ”After Walker Evans” fra 1981 er et foto af et kendt fotografi fra Depression tidsperioden. Det originale foto blev taget af Walker Evans i 1936 og Levine skabte en genskabelse af Evans’ værk.
Her lægger Levine op til debat omkring ejerskab. Hvis hun tog et foto af et foto, hvem ejer fotoet? Dette er en almen debat, som har eksisteret i flere år og med Levine’s værk, kaster hun et spotlys på hele temaet. Det er det fantastiske ved appropriationskunst.
Hvad er formålet?
På engelsk betyder det at tage ”appropriate”, at tage ejerskab af noget. Kunstnere, som arbejder med appropriationskunst kopierer bevist malerier, billeder og objekter for at tage ejerskab af det i deres kunst.
De stjæler eller kopiere ikke. De prøver heller ikke på at få det til at virke som om at disse billeder er deres egen kunst.
Det er en kontroversiel form for kunst i og med at der er personer, som mener at det er u-originalt eller direkte tyveri. Derfor er det vigtigt at kende til formålet bag appropriationskunst.
Det er faktisk meningen at publikum skal genkende de billeder, som bliver brugt i malerierne. Appropriations kunstnerne ønsker at publikum ved at der er tale om en ny udgave af et tidligere kunstværk. Kunstnerne håber på at publikum vil have alle sine originale tanker om billedet, når de overværer det i en ny kontekst.