Sydeuropa huser tre af de mest kendte malerier i verden og du kan læse om dem i denne artikel.
Grusomhed og foragt i Guernica i Madrid
Det mest kendte spanske malerier er malet af Spaniens egen verdenskendte maler Pablo Picasso, der malede Guernica i foråret 1937. Han påbegyndte maleriet den samme dag, som bomberne fløj over byen i Baskerlandet, der har lagt navn til maleriet.
Tidligere på året havde maleren fået en anmodning fra den nye republikanske regering om at male en stor fresco til en verdensudstilling i Paris senere samme år. Picasso manglede inspiration og motivation, men det fik han, da den lille baskiske by Guernica blev bombet den 26. april 1937.
Det siges at hemmelige samtaler mellem den daværende spanske diktator Francisco Franco og den tyske diktator Hitler førte til et utroligt voldsomt angreb på den lille by med 7000 indbyggere. I løbet af tre timer blev byen næsten uafbrudt bombet af tyske bombemaskiner, som dræbte 1654 personer og sårede 889 personer i et levende helvede. Det siges at tyskerne bombede Guernica i et forsøg på at forberede sig på Anden Verdenskrig.
Picasso afbillede hans medfølelse for de sårede og dræbte samt sin foragt mod krigens grusomhed i det der senere blev til et 3,5 meter højt og 7,8 meter bredt billede, som du kan besøge på Museo Reina Sofia i den spanske hovedstad Madrid.
Det mest kendte maleri hænger i Paris
Mona Lisa er muligvis det mest kendte maleri i verden. Maleriet er betydeligt mindre i omfang end Guernica. Leonardo Da Vinci malede Mona Lisa på 77 x 53 cm, som i dag hænger på The Louvre i den franske hovedstad Paris.
Leonardo Da Vinci arbejdede på Mona Lisa mellem 1503 og 1506. Det var den italienske forretningsmand Francesco Del Giocondo, der havde bestilt et maleri af sin hustru Lisa Gherardini. ”Mona Lisa” er en forkortelse af Madonna, som betyder ”min frue”, men Del Condo modtog aldrig maleriet af sin hustru.
For det første mente Da Vinci aldrig at værket var fuldendt. Faktisk arbejdede han videre på det, da han blev inviteret af Kong Francis til at arbejde på kongens slot i Clos Luré. Da Da Vinci døde i 1519 arvede hans assistent Salai maleriet og derefter blev det opkøbt af Kong Francis, som først havde det hængende på Fontaine Bleau slottet. Derefter flyttede Louis den 14 maleriet til Versailles slottet.
Mona Lisa hang i Versailles indtil den franske revolution, som fandt sted sent i 1700-tallet. Derefter kom det til The Louvre, som fik besøg af 7,4 millioner personer i 2016 og 8,1 millioner personer i 2017, hvilket fortæller lidt om hvor vigtigt et maleri det er.
Da Vinci får også folk til at rejse til Italien
Du kan også finde et andet vigtigt Leonardo Da Vinci maleri i Sydeuropa. Her skal du dog en tur i kirke i stedet for museum. Det er nemlig den gotiske kirke Santa Maria Della Grazie, der huser ”Il Cenacolo”, som betyder Den Sidste Nadver på italiensk. Folk rejser fra nær og fjern til Milano i Italien for at se det kæmpe vægmaleri især i kølvandet på en række spændende konspirationsteorier.